1. maj 2014

Ny artikel

Jeg har lagt en ny artikel, skrevet til et norsk tidsskrift, på min hjemmeside.

A psychological approach to chronic pain.

Læs den her

14. oktober 2013

Sygdom og identitet

Sygdom er et svært begreb at definere. WHO har da også kun defineret sundhed - og med en definition, der nærmest kunne fungere som definitionen på lykke.
For mange år siden stødte jeg på et essay (i en bog, jeg ikke har længere) med det markante synspunkt, at al sygdom er defineret "normativt", dvs som et samfundsskabt begreb, ud fra menneskets eller gruppens behov. I så fald kan man ikke sige, at sygdom findes i naturen som sådan. Her er kun på den ene side genetiske variationer, der bidrager til arternes udvikling, men betyder at mindre overlevelsesegnede individer går til grunde. Og på den anden side er der individer, der bukker under i konkurrencen mellem de forskellige arter (f.eks. ved infektioner).
Nå vi taler om sygdom, er det uønskede biologiske fænomener hos os mennesker, hos vores husdyr eller vores planteavl.
 Sygdom er noget uønsket, noget snavs, der skal undgås, og dermed stigmatiserende for bæreren. I mange tilfælde forsvinder stigmaet ikke helt ved helbredelse. Vedkommende kan f.eks. stadig være "tidligere cancerpatient". Og der er ikke langt til "eks-alkoholiker" eller "tidligere straffet kriminel".
 Sygdom kan også have positive virkninger for den enkelte i form af sygdomsgevinster: særlige hensyn, fordele i det offentlige rum, økonomisk kompensation, fritagelse for forpligtigelser.
 Det politiske aspekt i brug af det tveæggede sygdomsbegreb bliver tydeligt, når man ser at nogle interesseorganisationer for mennesker i med bestemte diagnoser historisk har kæmpet for at få fjernet deres egenskab fra diagnoselisterne (eks. homoseksuelle), mens andre organisationer omvendt har kæmpet for at få deres diagnose med i listerne (fibromyalgi, ME/CFS).
 Den enkelte tidligere syg står i et spændingsfelt mellem ønsket om at reparere skaden på den sociale persona (sygdomsstigmaet) og så at skulle opgive og undvære den beskyttelse, som sygdomsetiketten har betydet.

Overført fra telum.dk

Ebert og Micheal Moore (05.04.2013)

Den legendariske, alsidige og pålidelige filmkritiker Roger Ebert er død, 70 år gammel. Micheal Moore hædrer ham på Twitter https://twitter.com/MMFlint ved at påpege hvor præcis og profetisk Eberts anmeldelse (1989) af MM's første film egentlig var. Se selv her http://t.co/5fZtQHW0ar

Mere overvågning

 (01.04.2013)

En genial "oplysningsvideo", der fungerer som advarsel. Man tror først det er en parodi lavet af Anomynous, men INDECT findes i virkeligheden som EU projekt startet i 2009 se wiki
På sin egen hjemmeside præsenterer INDECT sig som et forskningsprojekt, der ikke selv udfører overvågning, og de betoner deres etiske overvejelser. Det lyder altsammen reelt nok, men modsiger ikke argumenterne sidst i videoen om at, når først systemet er på plads kan skiftende regimer bruge det til meget andet end bekæmpelse af af egentlig kriminalitet.

12. marts 2013

Economic inequality

Al Gore points out, that economic inequality in the US has increased dramatically in the last 25 years. Personal fortunes and incomes are less equally distributed than in Tunisia or Egypt, where the gap between rich and poor certainly contributed to the "Arab Spring" uprisings. Al Gore points to this video as clearly illustrating the problem. A real eye-opener!
(This content is also posted in danish on my other blog: http://www.telum.dk/blog/

25. februar 2013

Censur og overvågning på danskernes internet


Danmark står ikke tilbage for at censurere internettet.
På Island er distribution af pornografi fortsat ulovligt, som det var i Danmark for godt 50 år siden.
Samtidig viser en undersøgelse fra et Islandsk universitet, at unge islændinge synes at se mere pornografisk materiale på nettet end andre landes unge. se: http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/Icelanders_Highest_Users_of_Pornography_0_391714.news.aspx
De giver anledning til overvejelser hos politikerne om muligheden for at blokere for udenlandske netsider, med et sådant indhold, som mener er skadeligt. Det kan hurtigt blive et meget omfattende og ressourcekrævende foretagende, hvor man i lighed med Kina må ansætte en masse kontrollanter og samtidig uundgåeligt alligevel vil komme til at spærre for ”legale” netsider. se:

Mange lande blokerer i forvejen bestemte internet adresser af forskellige grunde.
I Danmark har en frivillig blokeringsordning eksisteret siden 2005. Wikileaks har offentliggjort en dansk liste, som den så ud i december 2008, hvor der var 3863 internetadresser på den. Denne liste redigeres af Red Barnet ud fra de bedste hensigter, og utvivlsomt er alle eller næsten alle websider på den præget af børnepornografisk indhold.
Men samtidig ved vi, at også andre slags sider blokeres af udbyderne på de danske myndigheders befaling. Det gælder f.eks. en række fildelingstjenester, der blokeres af kommercielle hensyn til ophavsretten. Andre sider med mere politisk indhold blokeres nok også: sider med holocaust-fornægtelse eller racistisk had-propaganda.
For så vidt er det rimeligt med juridiske indgreb mod materiale, hvor selve fremstillingen udgør en lovovertrædelse, men det burde ske gennem retssystemet, i offentlighed og med mulighed for at de implicerede kan høres og appellere afgørelsen, ikke gennem en forhåndscensur, som ellers skulle være afskaffet i grundloven.
Det farlige ved den slags censur er, at den ikke er underlagt en uvildig kontrolinstans, og derfor kan bruges til alt muligt andet end at forebygge ulovligheder uden at offentligheden opdager det.
I Thailand blev en lignende censur også indført for at beskytte børn, men bruges nu i udstrakt grad mod politisk kritik eller hvad der lokalt opfattes som majestætsfornærmelser.
Noget helt andet er, at dem, der virkeligt vil, hurtigt kan finde måder at omgå censuren på. Den virker kun over for det almindelige publikum, hvor en filtrering af adgang til internetsider til gengæld er medvirkende til ensrette mængden af tilgængelig information og holdninger, endnu mere end vi i forvejen er udsat for gennem økonomiske interessers magt over medierne.

Privatliv på internettet står det også ringe til med i Danmark.
Staten overvåger alt og alle på helt 1984-agtig maner med påbudt registrering af alle privates besøg på hjemmesider og al E-mail aktivitet. Logningsbekendtgørelsen i Danmark fra 2007 er langt strengere end vi er forpligtet til i forhold til EU’s krav. Og så har det stort set ikke virket til opklaring af forbrydelser. se:

Men de fortsat opbevarede data kan være en guldgrube, når det gælder om at kortlægge og registrere politiske modstandere. De tyske invasionsstyrker under 2. verdenskrig ville have jublet over at få adgang til sådanne oplysninger. Følsomme arkiver dengang var placeret, så de kunne destrueres i en fart, mens de nuværende registreringer ligger rundt om hos de forskellige internetudbydere, formentlig uden nogen som helst direktiver for, hvordan de kunne uskadeliggøres i tilfælde af en invasion eller f.eks. et militærkup. Faren virker ikke så stor i dagens Danmark, men at der ikke lyder flere protester mod overvågningen kan i sig selv forekomme at være at være et tegn på et gradvist skred mod mere totalitære tilstande.

Hvordan modvirkes disse indgreb i oplysningsfrihed og privatliv.
Der findes netsteder, der prøver at holde øje med censur og blokeringer, f.eks. http://www.herdict.org/
Den enkelte internetkunde kan omgå de danske blokeringer ved at benytte en proxy-tjeneste eller en alternativ DNS-server til den hos internetudbyderen, f.eks.
Overvågning af ens internetaktivitet kan forhindres ved at bruge TOR:
en programpakke og browser, der bevirker effektiv anonymisering af surfing.
Mails kan krypteres med programmer, der er uafhængige af de større kommercielle aktører, og forhåbentlig også af regeringer, f.eks. Truecrypt:
eller data kan lægges på Kim Dotcom’s nye krypterede server:
hvis man kan overføre kodenøglen på anden vis. Den gammeldags brevhemmelighed eksisterer bemærkelsesværdigt nok stadig for ”snailmail”.

Men først og fremmest må man være med til at skabe debat om sagen og råbe politikerne op.






21. februar 2013

Hvad blev der af psykologers tavshedspligt?


Det er snart 1½ år siden, at pensioneret psykolog Merete Lindholm blev pålagt af Østre Landsret at bryde sin tavshedspligt i forhold til en klient hun havde haft i forbindelse med sin tidligere ansættelse i forsvaret.

Sagen endte med at hun nægtede og blev pålagt bøder på 45.000 kr., som heldigvis blev dækket af en indsamling blandt engagerede borgere og herunder formentlig en hel del psykolog kolleger, der kunne risikere at komme i samme situation eller værre.

Som psykolog med mange tidligere patientsamtaler, risikerer jeg for så vidt det samme, men vil næppe have Meretes mod til åben modstand. Jeg vil nok møde op og demonstrere, hvor dårlig min  68-årige hukommelse er gået hen og blevet.  

Før sidste valg mener jeg dog at erindre, at politikere fra det, der den gang var oppositionen, lovede at se på og ændre lovgivningen omkring psykologers tavshedspligt og fritagelse for at vidne i retten.

Efter valget har piben fået en anden lyd. Det har været Dansk Folkeparti, der har stillet et relevant forslag, som får mest positiv støtte fra Liberal Alliance og Kristeligt Folkeparti. Mens alle andre, inklusiv regeringen og Enhedslisten ikke kan støtte forslaget i dets fulde udstrækning, men er enige om at henvise spørgsmålet til overvejelse hos Retsplejerådet. Dette skete 17.01.2012.


Siden er der kun sket det, at DF har rykket d.13.03.2012, men kun fået bekræftet at anmodning til Retsplejerådet var sendt.

Psykologer har altså ikke nogen klar, lovfæstet beskyttelse mod at blive pålagt at vidne på tværs af deres tavshedsløfte til klienter. Der er ellers, som jeg læser det tre mulige niveauer for dette, svarende til det der gælder for hhv. læger, præster og forsvarsadvokater.

Det skærer i øjnene, når forsvaret kan skrive på hjemmesiden for Forsvarets Psykologer:
Ingen myndighed i eller uden for Forsvaret har mulighed for at få oplysninger om en person, der er i behandling. Indsigt i behandlingsforløb gives kun med samtykke fra personen selv. Kort sagt så bestemmer du selv, hvem der skal kende til et evt. psykologforløb.

Hvilket tydeligt er usandt, hvis man skal tro udskrifter fra Østre Landsret, hvor det var forsvarets egen anklager, den såkaldte auditør, der krævede tavsheden brudt.


30. januar 2013

Krise og overførselsindkomster


I forbindelse med finanskrisen er der i medierne ofte omtale af flere arbejdsløse, flere på kontanthjælp, eller offentlig forsørgelse i det hele taget. Det er så værd at minde om, at antallet af danskere i den ”arbejdsduelige alder”, som lever af overførselsindkomst af den ene eller den anden art, har været ret konstant gennem mere end tyve år. Krise eller ej.

DR.DK nævner en række tal i artiklen her. De har desværre ikke deres egen kilde med, og kigger man på Danmarks Statistik bliver det ret uoverskueligt, da der er særskilte tabeller for forsikrede og ikke-forsikrede arbejdsløse samt modtagere af kontanthjælp, fleksydelse, sygedagpenge, førtidspension, mv.
Der er dog nok god grund til at tro, at der er flere af de samme individer, der flytter rundt mellem de forskellige forsørgelsesordninger. F.eks. kan en karriere over 10 år se sådan ud: (arbejde)>sygedagpenge>kontanthjælp>(fleksjob)>fleksydelse>(kortvarigt arbejde)>
sygedagpenge>kontanthjælp>førtidspension.
Det giver derfor mere mening at se på det samlede antal med overførselsindkomst (p.t. 783.000)og sammenstille med antallet i beskæftigelse (2.628.000 ifg. Danmarks Statistik). Det fremgår også i meddelelserne fra DS, at Danmark har en af de højeste beskæftigelsesrater (blandt 15-64årige) i EU, nemlig 72,8% mod 64,6% i EU som helhed.

Sat på graf ser DR.DK’s tal sådan ud:


22. oktober 2012

Billede af klassesamfundet

Fra Politiken. Anne-Marie Steen Petersens opdatering af den klassiske pyramide.
Illlustration til god artikel af Lars Olsen. link

A 1911 Industrial Worker (IWW newspaper) publication advocating industrial unionism that shows the critique of capitalism. It is based on a flyer of the "Union of Russian Socialists" spread in 1900 and 1901.

Så meget er der ikke sket i løbet af 100-110 år!
Nederste lag er delt i to med de hårdtarbejdende placeret over det arbejdsløse "pjalteproletariat". 
Præsterne er væk og burde måske været blevet erstattet af medierne, der nu har funktionen med at narre folket. 
Den rå, væbnede undertrykkelse er blevet usynlig, men er der selvfølgelig stadig i baghånden. 



24. september 2012

Dogmet om vækst

Det er godt at nogle stiller spørgsmålstegn ved troen på nødvendigheden af økonomisk vækst, som tilsyneladende næsten alle politikere hylder og bruger som argument.

Læs denne glimrende artikel af Jørgen Steen Nielsen i Information.

En særlig bemærkelsesværdig kommentar:


Søren Lom siger:
I virkeligheden lever vi i spændende tider. Det er nu det eksisterer en historiske mulighed for at frigøre os fra arbejdet, hvis ellers politikere og akademikere turde se ud over deres dogmer. Behovet for vækst hænger jo sammen med pengepolitikken, uden vækst ingen renter - middelalderen havde ikke brug for vækst for man måtte ikke tage renter.
Vi kan ikke æde mere, vi har ikke brug for større huse, flere biler og andre apparater. Vi har brug for at leve og vi har brug for videnskab og kunst.
Men der er jo nogle kapitalbaroner som bliver overflødige.

21. august 2012

Assange

Micheal Moore og Oliver Stone stiller i New York Times de egentlige spørgsmål, man må stille i Assange-sagen:
Hvorfor vil Sverige ikke afhøre Assange i London - han er ikke anklaget for noget, endnu?
Hvorfor vil Sverige ikke alternativt garantere ham mod udlevering til USA, hvis han tager til Sverige?
Hvorfor vil Storbritanien ikke stille en sådan garanti som betingelse for en udlevering til Sverige?
Ecuador har angiveligt foreslået mægling med alle disse elementer, men uden respons.
http://www.nytimes.com/2012/08/21/opinion/wikileaks-and-the-global-future-of-free-speech.html?hpw

Forringelser i form af "reform" på vej i forhold til social sikring?

Sjældent har jeg læst en så direkte beskrivelse af det sociale uføre, som jeg selv har været vidne til hos mange af mine klienter/patienter med den usynlige lidelse kroniske smerter.
Ricky Magnussens skitsering af den kommende reform og dens konsekvenser lover ikke godt.
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1726276/kommunernes-lovbrud-koster-borgernes-retssikkerhed/

11. august 2012

En god kommentar til spørgsmålet fra igår.


Mest påtrængende er en gennemgribende hovedrengøring af det aktiveringscirkus, som titusindvis af borgere trækkes igennem – uden nævneværdige resultater og mest til grin for sig selv.
Hvert år bruges op mod 26 milliarder kroner på mere eller mindre meningsløse kurser.
Aktiveringssystemet er en skandale, der ikke opkvalificerer folk, men synes at bygge på en tanke om at nedbryde, ydmyge og udmarve i forvejen udsatte borgere, så de før eller siden giver op. Ingen andre steder spildes så mange menneskelige og økonomiske ressourcer. 
Skriver Lars Trier Mogensen i Politiken

10. august 2012

Holdninger i sommerlandet


”Det kalder på reformer - akut. Historierne fra Ruths Hotel og jordbæravleren i Skælskør er ikke i orden. Vi skal have sulten tilbage. Gjort op med den holdning, at det er bedre at være på passiv forsørgelse end at stå i opvasken på et hotel. Gjort op med den holdning, at det er bedre at være på passiv forsørgelse end at plukke jordbær”, siger Venstres formand Lars Løkke Rasmussen -…

Man kan undre sig over, hvor Lars Løkke Rasmussen er støt på den holdning. Bevares, den findes vel, men er næppe almindelig. Kan vi ikke få navn på, hvem der giver udtryk for holdningen: ”det er bedre at være på passiv forsørgelse, end at arbejde”. Eller er der her en fiktiv, moralsk svag, modstander, der skal motivere endnu en stramning over for de svageste i samfundet?
I et afsnit før har Lykke Rasmussen ellers peget på økonomiske årsager til, at det kan være svært at hyre sæsonarbejdere:

”hvis et ægtepar begge er på kontanthjælp, vil den ene ægtefælle skulle have en månedsløn i år på ca. 30.000 kr. for at være lige så godt stillet, som hvis begge er på kontanthjælp.”

Han mener vel for at ægteparret tilsammen har samme disponible indkomst, som hvis begge er på kontanthjælp. Den ene ægtefælle vil nok altid være bedre stillet med en løn på 30.000.
Dette er et eksempel på paradoks-problemet, der opstår, når ydelser gøres indtægtsregulerede, eller endnu værre afhængige af en ægtefælles indtægt. Hvis kontanthjælp skal ses som en ret, borgeren har, som en sikring mod manglende indtægt i en periode, er det uheldigt at der reguleres efter en andens indtægt. Hvornår har arbejdslønnen for resten været afhængig af ægteskabelig status? En sådan reglen er med til at gøre kontanthjælps modtageren mindre selvstændig og mere afhængig (nu både af det offentlige og af ægtefællen).

Mærkeligt nok vil Lars Lykke Rasmussen her gøre problemet endnu værre ved at udvide kredsen af ramte:

”I dag er det kun gifte par, der skal forsørge hinanden i kontanthjælpssystemet. Det ser vi gerne udvidet til også at omfatte samlevende, ligesom det gør sig gældende indenfor andre områder fx tildeling af børnetilskud og førtidspension.”

Den nuværende regering er nok trods alt den mindste 
af to onder.

6. juli 2012

Den rationelle privatøkonomi?


Jeg er blevet opmærksom på, at Information har kørt en hel serie om Finansministeriets samfundsøkonomiske model, som har ligget til grund for de seneste politiske forlig.
Modellen hedder meget passende DREAM og forudsætter borgere, der til enhver tid handler rationelt i deres økonomiske dispositioner. De har åbenbart ikke spurgt en reklamemand om dette er rigtigt.
Der er også andre forudsætninger i modellen, som ikke er empirisk validerede, altså efterprøvet i forhold til virkeligheden.

4. juli 2012

Flere i arbejde? Eller lavere løn af hensyn til konkurrenceevnen?


Rune Engelbreth Larsen gennemskuer regeringens "liberalistiske" økonomiske model og de dårlige argumenter om at skattelettelser til de mellemste og højeste indkomster skulle skaffe flere (af de dårligst stillede) i arbejde.


21. juni 2012

I anledning af asylsøgningen på Ecuadors ambassade


Julian Assanges mor giver (i Russia Today) et helt andet billede af sagen, end vi får serveret i "vestlige" medier: http://www.rt.com/news/julian-sweden-prosecutor-rights-284/
Sammenholder man med fremstillingen i den ellers ofte progressive The Guardian: http://www.guardian.co.uk/media/2012/jun/20/julian-assange-drama-third-act, er der modstridende fakta omkring hvad Assange har tilbudt omkring at lade sig afhøre, og hvad han har nægtet.

Eksemplet afspejler en skærpet mediekrig med ikke blot til monopolisering af oplysninger, men også tendenser til at kriminalisere mod-oplysninger, der truer monopolet.
Grupper, der prøver at bekæmpe monopolet og bevægelsen mod et 1984-samfund, er vigtige.
Et amerikansk eksempel er: http://www.tomdispatch.com/

15. juni 2012

Den modelerbare hjerne

Fra den nyere smerteforskning ved vi, at kroniske smerter blandt andet opstår, fordi centralnervesystemet (og dermed hjernen) i langt højere grad, end man tidligere har troet, bliver forandret og formet af input og løbende brug. Denne neuroplasticitet betyder uheldigvis, at stærke smerter gennem længere tid hos nogle medfører en sensibilisering, en større følsomhed, i forhold til smertegivende signaler fra kroppen. I værste fald bliver almindelige baggrundsfornemmelser smertefulde og personen får ondt flere og flere steder.
Muligheden for neuroplasticitet har imidlertid også positive sider. Den er med til at forklare at nogle hjerneskadede på mirakuløs vis genvinder evner, der teoretisk set skulle være tabt for stedse, i hvert fald før man vidste at der kunne dannes nye nerveceller og nye forbindelser i den voksnes hjerne.
Man har også længe vidst, at hjernetræning kan være med til at udskyde alderstegn.
Det viser sig nu også, at nogle "medfødte" skavanker som ordblindhed og ADHD også at kunne modificeres gennem hjernetræning i højere grad end hidtil antaget.
Prøv at læse dette om "hjerne udbygning". Jeg kan især godt lide koblingen til Lurias klassiske beskrivelser, som fascinerede mig ved at åbne for uanede muligheder og ukendt territorium allerede da jeg læste dem for årtier siden.

28. maj 2012

En begyndelse

Bloggen her er skabt som følge af at jeg forlader Facebook.
Jeg føler mig utryg ved at lægge personlige oplysninger der. Jeg ved godt at også oplysninger her på Googles blog eller f.eks.på mit eget domænenavn, telum.dk, bliver offentligt tilgængelige i al evighed så snart de har været på nettet. Jeg vil godt stå inde for, alt hvad jeg måtte skrive på en netside.
Men specielt Facebook har en uigennemskuelig politik med at videregive oplysninger til reklameindustrien, så de kan dukke op på helt andre sider som målrettede reklamer. Google har også denne mulighed, men forekommer mig, at give mig en bedre kontrol over, hvor mine oplysninger havner. Måske er det naivt af mig at tro sådan. Men det må komme an på en prøve.